Yrkjari: Bent Jacobsen og Ólavur Eysturdal, yngri
lag: Hr. Sinklar
- Udi den store Nordatlant
 hvor skyerne samles og tynger,
 der ligger et land, som munke fandt,
 hvor alle danser og synger.
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer.
- I landet boed en skinhellig flok
 så bundne af normer og skikke.
 Når nogen sae lunde, gik de amok
 for lunder tåler de ikke.
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- – For lunderne er perverse dyr.
 De hellige skrifer forkynder:
 Engang når dommedagen gryr
 Vil Herren straffe hver synder.
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- En lunde gik en tur i by’n
 Fik tæv af no´en hånlige harer,
 de slog ham ned, et frygtligt syn.
 Han kunne sig ikke forsvare.
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- En del sa’e fra: Nu er det nok!
 Enhver fornuftig må lytte,
 For dumme harer går tit amok,
 med lov må vi lunder beskytte!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Men fåreflokken sa’e: Næ næ næ!
 En lundelov kan være farlig,
 den truer vort land og folk og fæ
 At vedta’ den er uansvarlig.
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Et får med butterfly sagde træt:
 En lundelov? Nu må jeg smile,
 for så skal vi også ha regelsæt
 for skaldede og pædofile!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Og hanebevægelsen sagde: Hov!
 De lunder er satans dæmoner,
 en glidebane, snart får de lov
 Til partnerskab og adoptioner!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- En billig hane sa’e: New Orleans!
 Husk på hvad der skete dernede,
 hver synder sku’ straffes og plag’s og pin’s
 som Sodoma mærked’ Guds vrede!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- En gris i kjole fra danernes land
 for sine disciple forkyndte:
 – Vi har et ting, hvor hver en han
 blir styret af Gud og kan grynte!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Og sorte-november-dagen kom
 Hvor lovforslaget blev stillet,
 Og i december faldt tingets dom:
 De hellige tabte spillet!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Og nogen blev vrede og skifted parti
 Og slog og hamred i bordet,
 men så blev der stille, det var fordi,
 den lundelov fratog dem ordet!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Og alle haneungerne græd.
 De gamle haner sa’e: Vi ska’
 Vær’ tapre og genvinde sjælefred
 Som trøst skal alle ha’ pizza!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
- Og lunderne dansed’ og laved sjov
 og sang med festlige toner:
 Nu er vi fri! Snart får vi lov
 Til partnerskab og adoptioner!
 Hurra hurra!
 de frygter, når lunderne kommer
- Vort lundekvad siger at store og små,
 må ikke diskriminere.
 Her er sidste vers, men pas nu på.
 Måske vi skriver no’en flere!
 Uha uha,
 de frygter, når lunderne kommer
